MONTERING AF ANHÆNGERTRÆK

Med et anhængertræk kan din bil trække både campingvogn og trailer, samt du kan sætte en cykelholder på din bil. Hvis du ikke er en af de heldige der allerede har anhængertræk på din bil, så læs med her og bliv meget klogere på montering af anhængertræk.

Krav til anhængertræk

Hvis du ønsker at få monteret anhængertræk på din bil, skal du være opmærksom på, at der er forskellige krav til dette.

Først og fremmest bør du få undersøgt, om din bil lovligt kan få monteret anhængertræk. Der er forskellige typer af biler, hvor producenterne ikke har angivet hvor meget bilen må trække, hvilket betyder at man ikke kan få monteret anhængertræk. Dette gælder især biler i den mindre klasse.

Du kan på færdselsstyrelsens hjemmeside finde typegodkendelsen for din bil og se, om du kan få monteret anhængertræk lovligt.

Hvis din bil lovligt kan få monteret anhængertræk, skal følgende krav opfyldes:

Monteringen skal følge de danske lovekrav som siger, at du skal kunne sætte en wire fast fra bilen til anhængeren.

Monteringen skal ske på et momsregistreret værksted, som Au2rep eller ved en virksomhed der er momsregistreret til handel med biler eller campingvogne.

Værkstedet, der monterer anhængertrækket, skal udfylde en blanket til skat. Dermed vil der fremadrettet stå i registreringattesten, at der er “synsfri sammenkobling”. Dette betyder at sammenkobling af bil og påhængskøretøjet sker uden forudgående syn og uden godkendelse af statens bilinspektion.

For at kunne få anhængertræk på din bil, uden at det kræver at bilen bliver synet, skal din bil være under 8 år gammel og have en maks. totalvægt på 3.500 kg. Hvis din bil er over 8 år gammel, skal den synes ved montering af anhængertræk.

Typer af anhængertræk

Fast eller aftageligt anhængertræk?

Med et aftageligt anhængertræk kan du let af- og påmontere dit anhængertræk. Hvor at et fast anhængertræk altid vil sidde på bilen og være synligt.

Forskellene på disse to typer anhængertræk er, at det aftagelige anhængertræk oftest er dyrere end det faste anhængertræk. Oftest vælger man det aftalelige anhængeraftræk grundet bilens udseende og man ikke vil “ødelægge” bilens udseende med et fast anhængertræk.

7- eller 13-polet stik

For at anhængeren kan få strøm kræver dette et 7- eller 13-polet stik. Tallet indikerer hvor mange tapper der tilsluttes bilens hunstik. Oftest anvendes der 7-polet stik til ældre trailere og campingvogne. 13-polet stik anvendes oftest til nyere campingvogne.

Der findes adaptere til disse stik, så ligegyldigt hvilket type stik du vælger, vil du stadig kunne køre med både trailere, campingvogne mv.

Regler ved brug af anhængertræk

Kontrol inden afgang

Når du bruger dit nye anhængertræk skal du huske at tjekke lys, nummerpladelyse, bremselys, samt blinklys, inden du kører afsted.

Ovenstående skal tjekkes ligegyldigt om du kører afsted med en campingvogn eller en cykelholder. Hvis du ikke får det tjekket og det eventuelt er defekt eller misvisende, kan du risikere at få en bøde.

Hastighed

Når du kører afsted på de danske motorveje må du højest køre 80 km/t, når du har trailer eller campingvogn på dit anhængertræk. Hvis du kører inde i en byzone må du køre 50 km/t og på motortrafikvej og landevej må du køre 70 km/t.

Ovenstående fartgrænser gælder kun hvis der ikke er skiltet med andet.

Zone Km/t
Motorvej 80 km/t
Motortrafikvej 70 km/t
Landevej 70 km/t
By 50 km/t

Du kan kontakte vores autoværksted i Sorø for et uforpligtende tilbud på montering af anhængertræk.