Det moderne autoværksted i Sorø

Historien bag Au2rep

– fra hobby til håndværk

Bag Au2rep er ildsjælen Mick

Den 10. august 2015 åbnede Mick sammen med en ven Au2rep ApS i Sorø. Drømmen var frihed til at nørde med deres største hobby – og at kunne lukke butikken, tage på stranden og spise en is, når solen skinner. Der har ikke været så meget tid til is, men til gengæld er der siden blevet nørdet godt og grundigt igennem.

I dag har Mick købt sin kammerat ud, og årene har budt på en stor udvikling af værkstedet, som har krævet gradvist mere og mere plads.

Et stolt og frit værksted

Au2rep er et selvstændigt og frit værksted, og det betyder, at vi kan servicere alle mærker og alle typer biler. Når vi reparerer og servicerer, tager vi altid udgangspunkt i dine individuelle behov og ønsker og din bil.

Vi prioriterer den direkte kundekontakt, og det betyder, at du typisk taler direkte med den mekaniker, der også laver din bil. Vores rådgivning er uvildig, når vi for eksempel hjælper med at afklare, hvilken biltype og hvilket mærke der passer bedst til dit kørselsmønster.

Vores passion gør os førende inden for nye løsninger
Mick Sørensen er uddannet automekaniker og tekniker og har kørt motocross, siden han var tre år. Han har med andre ord “skruet hele sit liv”, og interessen og passionen for motorer og teknik er en grundsten i vores virksomheds DNA.

Sammen med en naturlig interesse for teknologi er det en af vores store styrker, når vi som værksted skal følge med og tilpasse os en bilbranche i hastig forandring. Vi bevæger os i dag fra mekanik til elektronik – en spændende udvikling for et ungt og motiveret team som vores, der naturligt tænker digitalt. Vi er alle vokset op med teknologi, der gør livet lettere.

Et specialiseret værksted gearet til specialopgaver
Vores passion for teknologi betyder også, at vi løbende investerer i maskiner og nyt udstyr, som gør det muligt for os at udføre specialopgaver.

Vi har for eksempel investeret i en olieskifte- og skyllestation, der kan servicere alle typer automatgearkasser. Vi tilbyder også 3D 4-hjulsudmåling, motorrens, skylning af højvoltsbatterier, kalibrering af kamera og radar (ADAS) samt reparation af aircondition på el- og hybridbiler.

Et stort fokus på udvikling
Vi prioriterer uddannelse af vores medarbejdere højt – både fagligt og personligt – og er for eksempel certificerde til både el- og hybridbiler.

I hverdagen har vi fokus på både fysisk og mental sundhed – med eget fitnessrum, fast instruktør én gang om ugen og en fælles morgenskål i hjemmelavet ingefærshot.

Hos os løfter vi i flok – og med god energi
Hos Au2rep er vi et team, der løfter opgaver og energien sammen. Det er en forudsætning for, at vi kan levere den daglige kvalitet, som motiverer os – og sikrer, at vi har tilfredse kunder, der anbefaler os videre.

Formål

Vores mål er at have det sjovt og godt med hinanden, imens vi laver kvalitetsløsninger for vores kunder baseret på nyeste viden og teknologi.

Nominering til bedste autoværksted i Danmark Sorø