HVORFOR RYSTER MIN BIL?

Der kan være mange årsager til at din bil ryster. Du kan opleve at din bil ryster i forskellige situationer eller efter du har foretaget noget på bilen. Dette kan være med til at fortælle dig hvorfor bilen ryster.

Du kan opleve to forskellige slags rysten i din bil; Den ene rysten føles i hele bilen, hvor den anden vil du mest fornemme i rattet.

Rysten i hele bilen

Hvis du føler at hele bilen ryster, kan der være flere årsager til dette:

  • Har du kørt i et hul i vejen kan dette bule din fælg eller sprænge en hjulkasse i dækket. Dette giver rysten ved kørsel.
  • Har du for nyligt spulet din bil med højtryksrenser, kan dette have spulet en afbalanceringsklods af dit dæk. Hvis dit hjul mangler en eller flere afbalanceringsklodser giver dette en rysten ved kørsel.
  • Hvis du har fået skiftet til enten sommer- eller vinterdæk kan du opleve rysten, hvis der er anvendt forkerte hjulbolte eller møtrikker. Det kan også være at der mangler en centreringsring.
  • Hvis dit hjul er blevet overspændt kan du risikere at navet bliver skævt. Dette giver også en rystende fornemmelse i bilen.
  • Hvis din bil har dårlige støddæmpere vil du opleve, at dækkene kan “rejse sig” og både støje og ryste.

Læs mere om dækskifte.

Rysten i rattet

Hvis det er rattet der ryster, opleves dette ofte i to forskellige scenarier:

  • Rattet ryster ved høj fart – Hvis rattet ryster når du eksempelvis kører 130 km/t er det tegn på, at dine hjul skal afbalanceres. 
  • Rattet ryster ved nedbremsning – Hvis dit rat ryster når du skal nedbremse på eksempelvis motorvejen, er det tegn på at dine bremseskiver er skæve og skal skiftes.

Det kan være at du ved, at du har kørt i et hul eller har spulet din bil, og derfor selv kender årsagen til at din bil ryster. Det kan også være, at du stadig ikke helt forstår hvorfor den ryster. Ligegyldigt hvad skal din automekaniker kigge på det og udbedre den eventuelle fejl på din bil.

Læs mere om hvordan, at Au2rep kan hjælpe dig på vores autoværksted i Sorø.