fbpx

Hvad betyder bilens advarselslamper?

Ved du, hvad alle advarselslamperne i instrumentbrættet i din bil betyder? Din bil kommunikere i højere grad med dig, end du måske lige går og tror. Og det kan være dyrt at ignorere det, den prøver at fortælle dig.

Vi giver dig her en guide til, hvad bilens advarselslamper betyder og hvornår du skal gøre hvad.

Adsvarselslampens symbol

SymbolBetydning
advarselslampe-1Bremser – Denne advarselslampe kan indikere flere ting. Eksempelvis at håndbremsen er trukket.
Hvis dette ikke er tilfældet kan det skyldes en fejl på bilens bremsestystem, og du bør derfor stoppe bilen med det samme og tilkalde vejhjælp.
advarselslampe-2Motor – Bilen fortæller dig, at der er noget galt med motoren. Hvis lampen lyser gult skal du køre bilen til automekanikeren med det samme. Hvis lampen lyser rødt skal du stoppe, slukke bilen og ringe efter vejhjælp.
advarselslampe-3Batteri – Der er fejl på bilens stømforsyning. Dette kan skyldes flere ting og du bør køre direkte til dit autoværksted.
advarselslampe-4Glødelampe – Denne advarselslampe gælder kun for dieselbiler. Hvis denne lyser fortæller bilen dig, at gløderørerne opvarmes, og du først skal starte motoren når lampen slukker.
advarselslampe-5Temperatur – Motorens temperatur er for høj og du bør slukke bilen. En for høj temperatur kan skyldes flere ting. Først og fremmest kan du tjekke om årsagen er, at bilen mangler kølervæske. Hvis dette ikke er tilfældet skal du tilkalde vejhjælp.
advarselslampe-8ESP – Bilens elektroniske stabiliseringsprogram er aktivt. Denne advarselslampelampe tænder når der er våde og glatte veje, og fortæller dig at du skal køre forsigtigt.
advarselslampe-11Airbag og selestrammer – Der er fejl i airbag- og selestrammersystemet. Det kan betyde, at forsædepassagerens frontairbag er frakoblet – eksempelvis hvis der er placeret et barnesæde på forsædet. For at være sikker på, at både airbag og selestrammer virker korrekt, bør du kontakte dit autoværksted.
advarselslampe-12Dæktryk – Dæktrykket er for lavt og du skal kontrollere det hurtigst muligt. Du kan køre videre med et for lavt dækttryk, men du skal være opmærksom på, at bilen vil reagere anderledes end hvad du er vant til.
advarselslampe-13Sikkerhedssele – En eller flere passagerer har ikke fastspændt sin sele. Lampen slukker, når alle passagerer har sele på.
advarselslampe-14ABS – Bilen fortæller dig, at der er fejl på ABS-systemet eller ESP-systemet. Den lyser gult da du oftest kan køre videre i bilen – dog skal denne funktion virke optimalt i nødsituationer, og bør undersøges af en automekaniker hurtigst muligt.
advarselslampe-15Olielampen – Hvis denne lyser kan det indikere flere forskellige fejl. Først og fremmest kan du tjekke om motoren mangler olie. Hvis dette ikke er tilfældet skal du tilkalde vejhjælp.

Advarselslampens farven

Advarselslamperne i bilen kan lyse tre forskellige farver. Farven indikerer hvordan du skal forholde dig til det eventuelle problem.

Grøn: Hvis advarselslampen lyser grønt skal du ikke foretage dig noget. Farven indikerer blot noget information, som kan være nyttig viden.

Gul: Hvis advarselslampen lyser gult er dette en indikation på, at det er en mindre (men alvorlig) fejl. Når du er kommet hjem, kan du kontakte dit værksted og få hjælp til, at få udbedret fejlen.

Rød: Hvis advarselslampen lyser rød er dette en indikation på, at det er en alvorlig fejl. Derfor skal du køre ind til siden, lige så snart dette er muligt, og kontakte enten dit autoværksted eller vejhjælp.

Vær opmærksom på, at nogle af advarselslamperne der lyser rødt, kan du selv skal udbedre. Eksempelvis hvis der mangler olie eller kølevæske på bilen mv.

Læs også: Tjekliste til bilens lygter