Guide til sommerdæk

Inden du beder din mekaniker om, at sætte dine gamle sommerdæk på, så er der flere aspekter du skal være opmærksom på. Her får du en komplet guide til, hvordan du tjekker dine nuværende sommerdæks stand.

Sommerdækkets stand

Når man skal vurdere et dæks stand kigger man på tre ting:

1. Gummiets mørhed

Hvis gummiet i dine dæk er blevet mørt kan dette have en negativ effekt ved kraftig opbremsning eller ved skarpe sving. Det er ligegyldigt om man bruger sin bil i højere eller mindre grad – man skal altid være opmærksom på gummiets mørhed.

Det er nemlig ikke antallet af kørte kilometer, som påvirker gummiets mørhed. Det er en kombination af måden dækket bliver opbevaret på, temperatur og vedligeholdelse som har en effekt på, hvordan dækket ældes og dermed bliver mørt.

2. Dækkets mønsterdybde

Dit sommerdæks mønsterdybde er afgørende for, at du kan bruge disse endnu en sæson. Mønsterets dybde er tegn på, hvordan dækkenes greb er i vejen.

Det er meget forskelligt fra billist til billist, hvor hurtigt dette mønster bliver slidt op. Nogle får skiftet dæk grundet dækkets alder (læs mere under sommerdækkets udløbsdato), andre på grund af, at mønsteret er slidt ned. Det afhænger af hvordan og hvor langt du kører.

En tommelfingerregel lyder på, at dækmønsteret skal som minimum være 3 mm. Dog siger lovkravet, at der minimum skal være 1,6 mm.

3. Eventuelle skader

Det kan være at dine dæk er forholdvis nye eller ikke har tegn på slid. Men det betyder nødvendigvis ikke, at du kan bruge dine sommerdæk endnu en sæson. Visse skader på dækket kan have så stor betydning for sikkerheden, at det vil være farligt for dig og andre, at du anvender disse dæk.

Skader i denne karakter kan være sprængninger i dækkets karkasse, snit- og stikskader. Når du får sat dine dæk på hos os er vi opmærksomme på, om der er eventuelle skader.

Sommerdækkets udløbsdato

Dit sommerdæk har ikke en direkte udløbsdato, ligesom når du køber fødevarer. Men du kan se dit dæks alder, hvilket kan indikerer om det er tid til at købe nye.

Du kan tjekke dit sommerdæks alder ved at kigge på DOT-mærket. Dette viser produktionsdatoen for dækket. For at finde DOT-mærket skal du kigge efter et 4-cifret tal.

De første to tal viser ugenummeret og de to sidste tal er årstallet for produktionen. Eksempelvis står der 0917 på dette dæk, så er dækket fra uge 7, år 2017.

Vi anbefaler at man skifter dækkene, hvis de er mere end 5 år gamle.

Læs også: Tjek bilens lygter