5 TEGN PÅ AT DINE BREMSER SKAL EFTERSES

Bremserne er et af de vigtigste komponenter i bilen for dig og dine medpassageres sikkerhed. Hvis det bliver nødvendigt at skulle foretage en nødopbremsning, eksempelvis ved pludselig opstået kø eller et vildt dyr på vejen, skal bilens bremser virke optimalt.

Hvis der er tegn på at dine bremser skal repareres, kan der opstå en forsinket reaktion på få centimeter når du anvender bremserne. Disse få centimeter kan have en stor betydning, hvis man skal foretage en nødopbremsning.

Herunder giver vi dig 5 tegn på, at det er på tide at besøge dit lokale autoværksted og få tjekket dine bremser.

Skal mine bremser tjekkes?

Hvis du kan svare ja til blot én af nedenstående tegn, skal du kontakte din lokale automekaniker hurtigst muligt:

  1. Larmer din bils bremser når du drejer?
  2. Opstår der en skurrende lyd når du bremser?
  3. Trækker din bil til side når du bremser ved almindelig kørsel?
  4. Skal du træde hårdere på pedalen, før du føler at bilen bremser? Eller skal du træde pedalen helt i bund?
  5. Oplever du rystelser eller vibrationer når du bremser?

Der kan være mange årsager til, at bilens bremser ikke virker som de bør. Det kan være alt lige fra rust eller utæthed på bremsesystemet til slidte dele, såsom bremseklodser eller bremseforstærker. Derfor bør du få en automekaniker til at kigge på din bil, hvis du er i tvivl.

Pas på dine bremser

Selvom din bils bremser ikke viser nogen tegn på hverken slid, rust eller lignende bør du stadig tænke over din kørsel, så du kan passe på dine bremser og forlænge levetiden på dem.

Du bør som hovedregel foretage bløde opbremsninger og sænke farten i god tid, dermed undgår du at slide på bremseskiverne. Eksempelvis bør du tage farten af når du nærmer dig et lyskryds der lyser gult eller rødt, fremfor at bremse i sidste øjeblik. Fremfor alt bør du være opmærksom på trafikken og holde en god afstand til forankørende biler – så er du godt kørende.

Derudover bør du lige bremse op og læse vores anbefalinger for vedligehold af bilens bremser:

Book tid online til et bremseeftersyn.