ER MIN GEARKASSE I STYKKER?

Har du en mistanke om, at din gearkasse er i stykker og skal repareres? Der er kan være flere tegn på, at din gearkasse trænger til at blive tilset af en automekaniker. Bliv klogere på din gearkasse og hvad den siger til dig her!

Pas på din gearkasse

Du skal passe godt på din gearkasse – gearkassen er et vigtigt komponent i din bils motor. Det er gearkassen der gør det muligt, at du kan manøvre din bil og gør det muligt for dig, at påvirke bilens drivaksel.

Din gearkasse arbejder hårdt og henover tid vil den også blive slidt. Det kan være den blot trænger til at blive serviceret – det kan også være, at det kræver en reparation af gearkassen.

Det vigtigste er, at du lytter til din bil og at du giver dit lokale autoværksted et visit, hvis du har en mistanke om at din gearkasse er i stykker. Hvis du ignorere problemet og ikke får gearkassen repareret, kan det i værste tilfælde gå udover andre komponenter i bilen.

Tegn på at gearkassen skal tilses

Der kan være flere indikatorer på, at din gearkasse enten skal repareres eller serviceres. Hvis du oplever en eller flere af nedenstående punkter skal du kontakte dit lokale autoværksted snarest muligt:

  • Bilen siger en skurrende lyd når du skifter gear
  • Helt generelt støjer gearkassen
  • Bilen vil ikke lade dig føre gearstangen i gear
  • Gearkassen lækker olie
  • Bilen springer ud af gear ved almindelig kørsel

Disse indikatorer kan være tegn på forskellige problemer. Det kan eksempelvis være, at gearkassen trænger til et olieskift eller at nogle af komponenterne i gearkassen er nedslidte og trænger til at blive udskiftet. Trods problemet er det vigtigt at få repareret gearkassen hurtigst muligt, så det ikke slider på andre af bilens dele.