Det moderne autoværksted i Sorø

Om Au2rep

Au2rep's historie

Den 10. august 2015 åbnede Sorøs nyeste bilværksted Au2rep ApS. 

Au2rep ejes og drives af Mick Sørensen, som er uddannet automekaniker og tekniker.

Visionen for Au2rep er, at det skal være det moderne værksted i Sorø, hvor kunden er tryg ved at få serviceret og repareret sin bil.

Starten på Au2rep

Au2rep startede i august 2015 i nogle mindre lokaler, men allerede efter det første år måtte vi i nye lokaler, da det gik så godt med forretningen.

Nye lokaler

I 2016 flyttede Au2rep til lokalerne på Industrivej 7 i Sorø, og undervejs har vi haft behov for at leje endnu flere kvadratmeter.

Vi har startet Au2rep, som et selvstændigt værksted, og sådan vil det fortsætte med at være. 

For mange nystartede er det en nem løsning at blive en del af en kæde, da man slipper for at tage stilling til en masse ting i virksomhedsdriften. Men fra start, så har vi selv gjort os tankerne om hvilken virksomhed, som vi ønsker at drive. Det er den vision, som vi stadig er i gang med at gennemføre i Au2rep.

Teknologi

Bilbranchen er under voldsom forandring, og faktum er, at værkstedsarbejdet har flyttet sig fra mekanik til elektronik.

Hos Au2rep lægger vi derfor stor vægt på uddannelse, og vi har fx opnået certificering til el- og hybridbiler. 

En af Au2reps styrker er vores unge og motiverede team, der tænker digitalt og selv er vokset op med teknologier, der gør vores liv lettere. 

Derfor skal vi ikke gennem den omstilling, som de gamle værksteder skal. Vi er allerede opdateret med den nyeste teknologi, og holder os naturligvis fortsat opdateret.  

Hos Au2rep har vi valgt at investere i nogle maskiner, som findes på få værksteder. Eksempelvis har vi investeret i en olieskifte- og skyllestation, der kan servicere alle typer automatgearkasser.

Rødder i Sorø

Mick er selv fra Sorø, og har kørt motocross siden han var tre år, og kan derfor uden at blinke sige, at han ”har skruet hele sit liv”. 

Vision og filosofi

Grundtanken hos Au2rep er simpel. 

Vi har skabt et motiveret team med lyst til, og sans for at samarbejde og service – og så har vi et skarpt øje på fremtiden i form af uddannelse. Uddannelse. Og uddannelse. 

Vækst i sig selv er ikke et mål for os. Vi har i stedet fokus på blive bedre og dygtigere. Ambitionen er at blive bedre mekanikere og ledere i morgen, end vi var i dag.

Vi er et motiveret team, og det falder os naturligt at fokusere på de nye digitale og elektroniske muligheder.

Kvalitet

Uddannelse af medarbejderne er et stort fokus, så vi er sikre på, at vi kan tilbyde vores kunder højt kvalificeret rådgivning og reparation. 

Uddannelse gør det naturligvis ikke alene i at levere høj kvalitet til vores kunder. Det kræver også en vision for værkstedet, som drives af vores passion for biler, og vores ønske om at skabe et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere.

I 2019 blev Au2rep nomineret til »Årets Værksted« til autobranchens award show kaldet Auto Awards.

Nominering til bedste autoværksted i Danmark Sorø